Danmarks Jernbanemuseum i Odense får en ny stor udstillingshal, der skal gøre det muligt at vise hele togsæt fra den nyere danske jernbanehistorie. Den A.P. Møllerske Støttefond har bevilget 63 millioner kroner til projektet. Den nye bygning skal udformes med inspiration fra en klassisk banegårdshal og skal blandt andet rumme det røde lyntog og et IC3-togsæt. Begge materieltyper har haft stor betydning for den danske fjerntrafik, men er i dag vanskelige at præsentere samlet i museets eksisterende rammer. Lyntoget repræsenterer gennembruddet for de gennemgående tog på tværs af landet i forbindelse med åbningen af Lillebæltsbroen i 1935, mens IC3 siden 1990 har været en af de mest markante togtyper i dansk fjerntrafik og samtidig blev det sidste danskproducerede tog i større serie.
Projektet skal nu videre til en arkitektkonkurrence, før selve byggeriet kan gå i gang. Planen er, at den nye hal står færdig i 2030.
Jernbanemuseet har de senere år oplevet stigende besøgstal og nærmer sig 100.000 besøgende årligt. Den nye hal indgår samtidig i en bredere fornyelse af museet, hvor de eksisterende udstillinger i den historiske remise også er under udvikling.
Efter næsten et års pause er der igen kommet godstog til Aalborg Østhavn. I slutningen af september blev både en ny containertrafik og DB Cargos hidtidige godstrafik til havnen genoptaget. Godstrafik til Aalborg har i næsten et år ikke har været mulig på grund af ombygningen af Aarhus H og en længere totalspærring af strækningen nordpå.
Port of Aalborg og APM Terminals Aarhus har indledt et samarbejde om en ny ugentlig containerforbindelse mellem Aalborg og containerterminalen i Aarhus. Forbindelsen skal give virksomheder i Nordjylland adgang til de internationale containerforbindelser via Aarhus og samtidig flytte en del af transporterne fra vej til jernbane. I første omgang køres der én gang om ugen, mens parterne vil undersøge mulighederne for senere at øge antallet af afgange.
Den første kørsel blev gennemført af Viking Rail som en prøvekørsel. Toget blev kørt med Midtjyske Jernbaners MX 26, som er udstyret med ETCS. Formålet var blandt andet at undersøge, om den containertrafik, Viking Rail allerede kører for Maersk mellem Taulov og Aarhus, kan udvides med trafik til og fra Aalborg.
Få dage senere vendte også DB Cargo tilbage til Aalborg Østhavn. Mandag den 28. september kørtes for første gang siden 31. oktober 2025 igen godstog til havnen. Toget bestod af 18 læssede Tamns-vogne og blev trukket af Lokaltogs M36 sammen med DB Cargo MZ 1453. Vognene transporterede anhydrit til Aalborg Portlands cementproduktion. Anvendelsen af M36 og MZ skyldes Signalprogrammet. DB Cargo har endnu ikke en MZ med ETCS, og turen nordpå krævede derfor to lokomotiver og dobbelt omløb i Aarhus. (jds) 07.10.2026
Hastighedsnedsættelser på Ny Bane København–Ringsted
Banedanmark har tilsyneladende fundet forklaringen på de fejl, som siden august har givet hastighedsnedsættelser flere steder på den nye bane mellem København, Køge Nord og Ringsted. Problemet skyldes ifølge Banedanmark en særlig hård skinnetype, som på dele af strækningen ikke bliver belastet nok af togtrafikken.
Ved en inspektion i august blev der fundet seks såkaldte gruppe 0-fejl ved sporskifter. Fejlene beskrives som begyndende revner eller slitage, der kan udvikle sig, og Banedanmark har derfor sat hastigheden ned ved de berørte steder, indtil fejlene er udbedret. Ved de berørte sporskifter er hastigheden sat ned til 40 km/t, hvor togene ellers kan køre op til 180 km/t på dele af banen.
Forklaringen er lidt usædvanlig. Skinnerne er valgt med en hårdhed, som er beregnet til en større belastning end den, banen faktisk får i dag. Banedanmark peger især på, at der kører langt færre godstog på strækningen end oprindeligt forudsat. Godstog har et væsentligt højere akseltryk end persontog og skulle derfor have bidraget til den nødvendige belastning af skinnerne.
At godstogene i vid udstrækning er udeblevet, hænger sammen med Signalprogrammet. København–Ringsted-banen er udstyret med ETCS, mens en stor del af godsoperatørernes lokomotiver endnu ikke har været udstyret til kørsel med systemet. Derfor har godstrafikken i stedet benyttet strækningen via Roskilde. Banedanmark forventer, at situationen ændrer sig, når det nye signalsystem tages i brug på Øresundsbanen, samtidig med at flere godslokomotiver bliver ETCS-udrustede.
Den manglende belastning betyder ifølge Banedanmark, at små fejl ved sporskifterne ikke i samme grad bliver slidt væk af den tunge togtrafik, som skinnerne er konstrueret til. Banedanmark har derfor nedsat en intern taskforce, som både skal håndtere de aktuelle fejl og finde mere langsigtede løsninger. Man forventer samtidig, at der kan blive fundet flere fejl af samme type.
Hastighedsnedsættelserne giver så store forsinkelser, at DSB midlertidigt har ændret køreplanen mellem Odense og København. Blandt andet standser fjern- og regionaltogene mod København H ikke ved København Syd, som ellers er tænkt som et vigtigt knudepunkt mellem fjern-, regional-, S- og metrotrafik. Det er bemærkelsesværdigt, fordi København Syd netop de senere år er blevet udbygget som nyt knudepunkt for trafikken vestfra, men hastighedsnedsættelserne betyder altså, at en del af de tog, stationen skulle samle, midlertidigt kører forbi.
Udbedringen er desuden blevet forsinket af mangel på reservedele, fordi omfanget af fejlene har vist sig større end først antaget. Banedanmark arbejder derfor både med de konkrete fejl og med en mere langsigtet løsning på problemet. (jds) 07.10.2026
Limfjordsbroen elektrificeres
Banedanmark er gået i gang med at elektrificere jernbanebroen over Limfjorden mellem Aalborg og Nørresundby. Arbejdet er en af de sidste større brikker, før der kan køres elektriske tog på hele hovedstrækningen fra Fredericia til Aalborg Lufthavn.
Arbejdet begyndte i uge 38 og omfatter i første omgang opsætning af kørestrømsmaster, kørestrømsskinner og køreledning på den faste del af broen. I 2027 fortsætter arbejdet med selve broklappen, som kræver en særlig teknisk løsning.
Jernbanebroen er 403 meter lang og består af ni stålfag. Det midterste fag kan åbnes for skibstrafikken gennem Limfjorden, og netop denne del gør elektrificeringen usædvanlig. Banedanmark har udviklet en løsning med tre kørestrømsmaster, der kan bevæge sig sammen med konstruktionen, så broklappen fortsat kan åbnes.
Kørestrømsanlægget øger vægten på broklappen, og derfor skal kontravægten gøres næsten 25 ton tungere for at bevare balancen. Banedanmark har blandt andet hentet inspiration fra tilsvarende løsninger i Tyskland, fordi der ikke tidligere er elektrificeret en klapbro på det danske jernbanenet.
Hvis arbejdet gennemføres som planlagt, bliver jernbanebroen over Limfjorden i 2027 Danmarks første elektrificerede klapbro. Broen benyttes på en almindelig hverdag af omkring 130 tog, mens klapfaget i 2025 blev åbnet cirka 3.000 gange for skibstrafikken.
Den nuværende jernbanebro har i øvrigt en lidt usædvanlig historie. Stålkonstruktionen blev oprindeligt bygget i 1928 til en jernbanebro ved Frederikssund. Efter nedlæggelsen af den pågældende strækning blev konstruktionen flyttet til Aalborg, genopført på nye bropiller og taget i brug over Limfjorden i 1938. (jds) 07.10.2026
Rigsrevisionen kritiserer DSB’s håndtering af IC5-indkøbet
Rigsrevisionen retter skarp kritik mod DSB’s håndtering af indkøbet af de nye IC5-tog fra Alstom. I en ny beretning vurderes det, at DSB har arbejdet med for optimistiske tidsplaner og ikke i tilstrækkelig grad har håndteret risikoen for forsinkelser i projektet.
Kritikken går blandt andet på, at DSB har accepteret milepæle og betalinger for leverancer, som ikke var fuldt færdige, og at selskabet i flere omgange har videreført tidsplaner, som viste sig ikke at kunne holde. Rigsrevisionen vurderer samtidig, at DSB ikke har haft et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om Alstoms tidsplaner var realistiske.
Leveringen af IC5 er nu omkring tre år forsinket, og Rigsrevisionen vurderer, at der fortsat er betydelig risiko for yderligere forsinkelser. De direkte meromkostninger ved forsinkelserne anslås til omkring 1,4 mia. kr., mens DSB samtidig forventes at miste besparelser for omkring 2,2 mia. kr., fordi de nye tog ikke kan erstatte ældre materiel som planlagt.
Rigsrevisionen kritiserer også, at DSB ikke tidligere har sikret sig et tilstrækkeligt beredskab i tilfælde af forsinkelser. Det betyder, at ældre tog må holdes længere i drift, samtidig med at DSB fortsat er afhængig af midlertidige løsninger frem mod den fulde indfasning af IC5.
IC5-togene skal fremover være en central del af DSB’s elektriske fjern- og regionaltrafik. Hvornår den samlede leverance er fuldt gennemført, er fortsat usikkert.
Stadler skal levere RS Zero-batteritog til Nærumbanen
Lokaltog har valgt Stadler Deutschland i samarbejde med schweiziske Furrer+Frey som leverandør af fire nye batteritog med tilhørende ladeinfrastruktur til Nærumbanen. De nye tog skal efter planen sættes i drift i første halvår 2031 og afløse banens fire RegioSprinter-togsæt fra 1999.
De nye tog bliver af typen RS Zero, som Stadler har udviklet til mindre lokal- og regionalbaner. Togtypen er baseret på en eksisterende platform, men videreudviklet til batteridrift med komponenter fra Stadlers øvrige elektriske og batteridrevne tog. Furrer+Frey skal levere den tilhørende ladeinfrastruktur.
Illustration af Stadler RS Zero i Lokaltogs farver. Kilde: Lokaltog.dk
Udbuddet blev offentliggjort i september 2025. Tre leverandørgrupper blev efterfølgende prækvalificeret: tyrkiske Bozankaya i samarbejde med portugisiske Efacec, kroatiske KONČAR samt Stadler Deutschland i samarbejde med Furrer+Frey. Alle tre afleverede endelige tilbud, men kun tilbuddene fra Stadler og KONČAR blev vurderet som konditionsmæssige. Ifølge Lokaltog var konkurrencen mellem de to tilbud tæt.
Valget af RS Zero betyder, at Nærumbanen får en anden togtype end Lokaltogs øvrige kommende batteritog. Lokaltog har allerede bestilt 24 Stadler Flirt Akku til Østbanen, Tølløsebanen og Odsherredsbanen, mens Nærumbanens korte strækning og særlige driftsform har ført til et separat udbud af mindre tog.
Regio-Shuttle RS1-platformen er oprindeligt udviklet og leveret af ADtranz og senere Stadler, hvor i alt 497 diesel-motorvogne er bygget til sidebaner, særligt i Tyskland og Tjekkiet. Hos Deutsche Bahn er typen kendt som Baureihe 650.
Indkøbet er endnu ikke endeligt. Det skal godkendes politisk af Region Hovedstaden og den kommende Region Østdanmark, hvilket ventes at ske omkring årsskiftet 2026-27. Herefter kan kontrakten med Stadler underskrives i begyndelsen af 2027.
De fire nye batteritog skal erstatte Nærumbanens nuværende dieselmateriel, som efter mere end 30 års drift vil være nået en alder, hvor reservedele og vedligeholdelse i stigende grad er en udfordring. (jds) 07.10.2026
Møllebækken gøres omsider klar til brug
Den tekniske station (ofte omtalt som overhalingsspor eller krydsningsstation) Møllebækken mellem Ringsted og Glumsø skal i oktober have genindbygget de sporskifter, som blev fjernet få år efter anlæggets etablering. Arbejdet er endnu et skridt frem mod, at overhalingsstationen kan tages i brug i forbindelse med det nye signalsystem på strækningen.
Møllebækken, der har stednavneforkortelsen Mbæ, ligger nord for Glumsø og blev etableret i forbindelse med udbygningen af jernbanen mellem Ringsted og Femern. Her blev banen samtidig lagt om i et mere lige forløb, og der blev anlagt et midtliggende overhalingsspor med plads til op mod 1.000 meter lange godstog.
Anlægget blev udført omkring 2020 og optrådte herefter i Banedanmarks trafikale dokumenter som Møllebækken. Det nåede imidlertid aldrig at få den tiltænkte funktion som egentlig overhalingsstation. Sporskifterne var aflåst, og i foråret 2022 blev de igen fjernet fra hovedsporene.
I jernbanekredse har det siden været omtalt, at dele af det inaktive anlæg blev anvendt andetsteds, blandt andet i forbindelse med Ny Bane København–Ringsted, mens Møllebækken lå passiv og ventede på Signalprogrammet. Det har dog ikke været muligt at finde en officiel kilde, som præcist dokumenterer, hvilke komponenter der blev flyttet, eller hvor de blev anvendt.
I oktober 2026 vender sporskifterne tilbage. Banedanmark har indgået kontrakt med Swietelsky Rail Danmark om genindbygning af i alt seks sporskifter ved Møllebækken. Arbejdet omfatter desuden nye sporskiftedrev, sporskiftevarme, kabler, tilpasning af sporet samt sikringstekniske arbejder.
Arbejdet begynder fredag den 9. oktober om aftenen. Den første uge opretholdes trafikken ved enkeltsporsdrift, mens banen fra fredag den 16. oktober kl. 20 til mandag den 19. oktober kl. 04 bliver helt spærret.
Efter indbygningen bliver sporskifterne i første omgang aflåst. De skal efter planen indgå i anlægget, når Banedanmarks nye digitale signalsystem sættes i drift på strækningen Ringsted–Næstved i december. (jds) 01.10.2026
Sverige
Endnu en hvid Vectron hos SnällTåget
SnällTåget har siden 30. september 2026 anvendt endnu et hvidt Siemens Vectron-lokomotiv fra European Locomotive Leasing, ELL, i trafikken gennem Danmark. Lokomotivet 7193 425 er flere gange blevet observeret foran SnällTågets tog mellem Sverige og Tyskland.
7193 425 tilhører Vectron B18-familien, som er udrustet til grænseoverskridende trafik gennem blandt andet Tyskland, Danmark, Sverige og Norge. Lokomotiverne er forsynet med ETCS samt dansk STM-udrustning og kan derfor anvendes både på strækninger med det nye signalsystem og på danske strækninger, hvor ATC fortsat er i brug.
SnällTåget har i løbet af 2026 benyttet flere hvide leasinglokomotiver af samme type. Blandt andet har 7193 621 og 7193 624 tidligere været anvendt i selskabets tog, hvilket blev beskrevet her. (jds) 07.10.2026
